Om Sustaina Company
Jeg har altid set mig selv som den trojanske hest, som skaber forandring indefra i virksomheder, i stedet for at stå råbe og skrige af dem udefra. Det er utrolig vigtigt for mig at skabe viden og ekspertise i firmaer, så de selv kan styre CSR på egen hånd. Man kan sige at målet er at skabe trojanske heste i alle virksomheder – Anne Blirup, Stifter af Sustaina Company
Dengang det hele startede
Da vi startede Sustaina Company
Vores stifter Anne Katrine, turnerede den danske mode industri med et lille gratis program, ”Sådan spiser man en elefant”.
Hun ønskede at dele sin viden om bæredygtighed og hjælpe virksomheder med at påbegynde deres implementering.
Hun fandt dog hurtig ud af at da CSR og bæredygtighed altid er under udvikling, og ændrer sig i takt med at vi alle bliver klogere og nye videnskabelige opdagelser bliver gjort, så hendes program skulle derfor også opdateres regelmæssigt.
Historien bag elefanten
Programmet skulle opdateres regelmæssigt og Anne Katrine mødte stadig folk og virksomheder, der havde brug for hjælp hvert lille skridt af vejen.
Derfor besluttede hun sig for at udvide og udvikle programmet for at gøre det så dybdegående og opdateret som muligt, dog stadig ved brug af den successfulde og medgørlige step-by-step tilgang.
Elefanttilgangen var født! Tilgangen har hjulpet og hjælper stadig en lang række virksomheder i mode- og livsstilsbranchen.
Vores værdier
SERVICE
Vi sørger altid for den gode oplevelse. Vi er proaktive i vores arbejdstilgang og er altid klar til at gøre en ekstra indsats.
KNÆHØJ KOMMUNIKATION
Vi foretrækker at gøre tingene simple og nemme at forstå. Vi prioriterer at kommunikere klart og tydeligt, så alle kan forstå det, vi siger.
ORDENTLIGHED
Vi opfører os ordentligt overfor hinanden og overfor vores kunder. Vi gør vores arbejde ordentligt med et oprigtigt ønske om at skabe forandring.
VÆRDI FOR PENGENE
Vores fornemmeste opgave er at hjælpe, og vi er dedikeret til at levere konkrete og velfungerende resultater, som retfærdiggør vores kunders investering.
HANDS-ON
Vi er hands-on og indgår gerne som en integreret del af vores kunders team. Vi ansætter og udlærer praktikere, som kan formidle viden til praktik.
HUMOR
Vi værdsætter humor og sætter en ære i at få kollegaer og kunder til at smile. Det afspejles især i vores kommunikation.
Mød Sustaina Company teamet
Anne Katrine Blirup
Stifter og Senior Konsulent
“Det eneste jeg ved noget om, er hvordan man implementerer bæredygtighed i virksomheder - forretningsdrevne virksomheder. Jeg har arbejdet med bæredygtighed siden 2006. Nu vil jeg gerne dele min viden, for at gøre det så nemt som muligt for virksomheder at starte eller tage det næste skridt i deres bæredygtighedsrejse.”
KAMMA
BISCHOFF-JENSEN
ESG konsulent
Kamma har 20 års erfaring som produktudvikler og CSR ansvarlig i en række forskellige danske modevirksomheder. Hun kalder sig selv en CSR generalist, som ved lidt om det hele. Hun er idealdrevet, og arbejder for at udfordre og udvikle virksomheder i en ansvarlig retning. Hun er desuden Impact Manager og kan derfor guide jer gennem en B Corp certificering.
Johanne
Kragh Olesen
ESG kommunikationskonsulent
Johanne har erfaring med at sammensætte de helt rigtige tekster til alverdens forskellige formål og arbejder tæt sammen med vores marketingsdirektør. Hun har specialiseret sig i intern CSR-kommunikation, og så står hun derudover også for al vores PR og mediearbejde. Er du interesseret i et interview eller en artikel, er det hende du skal have fat i.
Ea Schmidt
ESG konsulent
Ea har en kandidat i Fashion Design Management. Hun har især rettet sit blik mod gennemsigtighed i modevirksomheders forsyningskæder, og hvordan det påvirker strategier og medarbejderes hverdag. Med hendes fokus på certificeringer og kortlægning af forsyningskæder er hendes viden uundværlig for os og vores kunder.
Jade Wilting
ESG konsulent
Jades viden om CSR dækker flere områder, men hun ved især meget om cirkularitet. Hun har mere end syv års erfaring med bæredygtighed, hvoraf hun har brugt fem år på at dykke ned i cirkularitet. Hendes erfaring kommer fra hendes arbejde i forskellige modevirksomheder i både Danmark og Holland.
Dorthe Tørngren
ESG konsulent
Dorthe har en baggrund inden for design, men i løbet af hendes karriere i forskellige mode- og tekstilvirksomheder er det dog bæredygtighed, der har fanget hendes interesse. Det har givet hende omfattende erfaring med CSR, compliance, due diligence, certificeringer og mere, hvilket gør hende uundværlig i en tid med øget fokus på netop alt det.
Josephine Beck
ESG konsulent
Josephine har erfaring med diverse områder indenfor bæredygtighed. Det inkluderer, men er ikke begrænset til, leverandørkortlægning, kemitest, bæredygtighedskommunikation samt forskellige slags fibre og fiberstandarder, såsom Lenzing og Better Cotton. Der er ingen tvivl om, at hun har dannet sig et solidt ESG fundament.
Iris Sun
ESG assistent
Iris er en af vores deltids-ESG-assistenter. Hun har fået masser af relevant viden gennem hendes Supply Chain Management studier til glæde for os og vores kunder. Derfor er hun en stor hjælp, når vi har brug for nogen til at dykke ned i et emner, hvad end det handler om smykkeforordninger eller kemikalier.
Rebecca jespersen
ESG assistent
Rebecca er en af vores deltids-ESG-assistenter. Med erfaring som indkøbsassistent og med hendes uddannelse i Purchasing Management har hun lært en masse om den grønne omstilling og er fantastisk til at assistere vores konsulenter med opgaver indenfor due diligence, politikker, leverandørkortlægning, og mere.
Altid et hold af CSR eksperter lige ved hånden
Har du nogen spørgsmål om bæredygtighed, CSR, ESG, ansvarlighed, Sustaina Company eller vores produkter, kan du altid række ud til os. Vi står klar til at hjælpe med små som store problemstillinger. Klik blot på knappen nedenfor.