Digitalisering i den nye EU tekstilstrategi

Over de sidste mange år har vi alle skulle vænne os til digitalisering.

Anderledes ser det ikke ud i EUs tekstilstrategi, hvor nogen af de nye krav involverer digitale værktøjer.

I erhvervslivet henviser digitalisering til brugen og integrationen af digitale værktøjer i forretningsmodeller med henblik på at gøre processerne nemmere og mere effektive. Puha, det var noget af en sætning.

Men sådan en tung sætning passer faktisk ret godt ind her, fordi digitalisering kan være en kompleks proces.

Men det ved du nok godt allerede, fordi det har været nærmest umuligt at undgå digitalisering i de sidste 20 år – og det stopper ikke nu.

EU ser gerne, at virksomhederne benytter digitale værktøjer til at spore og kortlægge sine kilder.

Et eksempel er forslaget om et digitalt produkt pas (Digital Product Passport). Efter det er blevet vedtaget, skal alle virksomheder have et sådant pas for alle deres produkter – og ja, vi mener ”skal” som i obligatorisk.

Passet skal indeholde informationer om produktets bæredygtighed og cirkularitet, størrelse og produktionsland (de præcise krav forventes vedtaget i 2026).

Pointen med passet er at:

• Lade forbrugerne (og virksomhederne selv) træffe beslutninger på det bedste og mest oplyste grundlag som muligt.

• Forbedre produkttransparens – især hvad angår reparerbarhed og genanvendelighed.

• Hjælpe myndighederne med at kontrollere overholdelse.

Overgangen til cirkularitet og digitalisering indebærer også opkvalificering og rekvalificering af arbejdsmarkedet, så alle er forberedte på den digitale fremtid. Dette vil finde sted over de næste år.

Hvordan får man dog styr på al den nødvendige data? Der er hjælp at hente (lige her 😉).